Showroom manager til Indre By | Møbelkompagniet
Showroom manager søges til kommende showroom i Indre By.
Er du drevet af at skabe gode købsoplevelser, lede et mindre team af medarbejdere og har du salg for øje i alt, hvad du gør? Så er du måske lige den, vi søger.
Møbelkompagniet har eksisteret siden 2016 og er på en spændende vækstrejse, hvor vi arbejder målrettet på at sælge møbler som vi selv vil eje og til en pris de fleste kan være med på. Vi er et firma, der er drevet af passionerede mennesker i hvert et led i firmaet, hvor kundens ønsker er i fokus i alt, hvad vi gør. Grundet vores vækst, søger vi en showroom manager, som ønsker at blive en del af vores rejse og være med til at åbne vores nye showroom.
Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a.:
- Rådgivning og salg til vores kunder og besøgende
- Sikre at showroomets økonomiske resultater udvikler sig positivt
- Løbende rekruttering og onboarding af medarbejdere
- Salgstræning og udvikling af medarbejdere
- Trivselssamtaler
- Bemandingsplan
- Koordinering af events
- Sikre at showroomet altid lever op til Møbelkompagniets standarder
Som manager i vores showroom går du forrest for at skabe den gode oplevelse og forstår at tilgodese kundens behov samtidig med, at du altid har salg for øje. Det er din opgave at sikre, at vores kunder bliver mødt af imødekommende rådgivere og smukke, indbydende rammer, hver gang de besøger os. Dette indebærer både det visuelle, men også den helt rigtige vejledning, som du bliver frontperson for. Da vores lokaler endnu ikke er klargjorte til åbning, vil vi kunne tilbyde en opstart, hvor du kan være med i processen og dermed være med til at skabe rammerne omkring din nye arbejdsplads.
Vi forventer, at du har erfaring som butikschef eller leder i en salgsafdeling, og at du som minimum har 3 års erfaring fra butik eller showroom. Du er struktureret, kan holde overblik og sikre, at arbejdsopgaver bliver løst effektivt. Som leder er du fleksibel og stabil, og du kan træde til ved fravær blandt dine medarbejdere. Derudover forestiller vi os, at du besidder følgende egenskaber:
- Du trives i et dynamisk miljø, hvor ingen dage er ens.
- Erfaring med møbelsalg er et klart plus, men ikke et krav.
- Inkluderende ledelse med fokus på at sælge det rigtige til den enkelte.
- Du har erfaring med at fordele ansvar og følge op på opgaver.
Hos Møbelkompagniet vil du blive mødt af en uformel kultur, hvor vi altid søger at udvikle vores service og produkter, så de matcher vores kunders behov og forventninger. Vi deler erfaringer og oplevelser, så vi sammen kan styrke forretningen og den enkeltes kompetencer. Vi ser det som en styrke, at vi kan tale åbent og ærligt om både succeser og udfordringer, da det er sådan vi vokser og udvikler os i den helt rigtige retning – sammen.
Vi tilbyder:
- En spændende mulighed for at være med fra start
- Kollegaer som tager ansvar for den gode stemning
- 37 timer
- En god frokostordning og lækre snacks
- Søde kunder, der kommer igen og igen
- En god personaleordning med fester og hygge året rundt
- Et job med ansvar og mulighed for personlig udvikling
Jobbet ønskes besat med opstart hurtigst muligt. Vagterne vil fordele sig i tidsrummet 9-18 mandag til søndag og det forventes, at du kan arbejde hver anden weekend 10-17.
Det praktiske
Vi vil løbende afholde samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til vores Customer Experience Manager, Marie-Louise Kragelund på tlf. 53 65 51 30.
Vi glæder os til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning.
- Department
- Showroom København
- Lokationer
- København

København
Om Møbelkompagniet
Møbelkompagniet blev grundlagt i 2016 med en vision om at skabe en unik online shopping oplevelse, hvor kunder kan finde et bredt udvalg af kvalitetsmøbler til konkurrencedygtige priser.
Med base i det nordlige Aarhus, har vi et fælles mål er at gøre designermøbler tilgængelige og overkommelige for så mange som muligt.
Det unikke ved Møbelkompagniet er vores passionerede team, som konstant er på udkig efter de nyeste trends inden for møbeldesign og indretning. Vi arbejder tæt sammen med både danske og internationale producenter, grossister og designere for at sikre et produktkatalog, der altid er friskt og inspirerende.
Som en del af vores ekspansionsstrategi har vi ambitiøse planer om at træde ind på nye, internationale markeder. Dette skridt vil ikke kun forstærke vores position som et førende online møbelhus, men også muliggøre en bredere rækkevidde til kunder uden for Danmark. Vi ser et stort potentiale i flere europæiske markeder, hvor vi med vores koncept og udvalg kan tilbyde noget unikt og attraktivt.
Vores kunder står i hjertet af alt, hvad vi gør. Vi stræber efter at tilbyde en personlig og mindeværdig shopping oplevelse gennem en let navigeret hjemmeside, fremragende kundeservice og hurtig, pålidelig levering. Feedback fra vores kunder er uvurderlig og anvendes aktivt i vores bestræbelser på at konstant forbedre og optimere vores tjenester og produktudvalg.
Møbelkompagniets rejse er kun lige begyndt, og vi er ivrige efter at udforske, hvad fremtiden bringer.