Customer Care Manager hos Møbelkompagniet
Vil du stå i spidsen for at skabe branchens bedste kundeoplevelse?
Vi søger en Customer Care Manager, som vil drive og udvikle vores kundeoplevelse – på tværs af Danmark og Tyskland.
Hos Møbelkompagniet brænder vi for at gøre designmøbler tilgængelige for alle, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Firmaet har eksisteret siden 2016 og vi er midt i en spændende vækstrejse. Vi er drevet af passionerede mennesker i alle led, og kundens ønsker styrer alt, hvad vi gør. Vi ved, at vores succes afhænger af, at kunderne oplever os som imødekommende, kompetente og løsningsorienterede – hver gang.
Derfor leder vi nu efter dig, der vil tage ejerskab for at bygge og lede vores Customer Care-team mod ambitionen om at levere branchens bedste kundeoplevelse. Du skaber rammerne, kulturen og processerne, der får dit team til at lykkes – og du går selv forrest, når det kræves.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Udvikle og motivere dit team gennem træning og sparring
- Skabe rammerne for trivsel og udvikling gennem løbende dialog
- Sikre, at Customer Care altid leverer kvalitet i vores tone-of-voice
- Udvikle vores digitale kundeoplevelse – processer og AI-løsninger
- Rekruttere og onboarde nye kollegaer i takt med, at teamet vokser
- Evaluere og optimere vores CRM og øvrige værktøjer, så de understøtter en effektiv og personlig kunderejse
Som Customer Care Manager går du forrest, skaber retning og energi i hverdagen. Du balancerer det strategiske overblik med lysten til at være tæt på driften – og du trives i en kultur, hvor beslutninger træffes hurtigt, og nye idéer får lov at leve.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 3 års erfaring inden for salg eller Customer Care
- Har ledelseserfaring med den coachende tilgang
- Arbejder struktureret, med evne til at holde overblik og momentum
- Træder til og støtter teamet operativt, når der er behov
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk – tysk er en stor fordel
- Har erfaring med systemudvikling, CRM eller AI-løsninger i kunderejsen (en bonus, men ikke et krav)
Vi tilbyder dig:
- En central og indflydelsesrig rolle i en ambitiøs vækstvirksomhed
- Et stærkt fællesskab af passionerede kollegaer, der hjælper hinanden
- 37 timer om ugen med fleksibilitet og respekt for work-life balance
- En god frokostordning, lækre snacks og sociale arrangementer
- Et job med ansvar, tillid og mulighed for personlig og faglig udvikling
Praktisk information
Stillingen ønskes besat inden 1. januar 2026.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 8 og 17 mandag til fredag.
Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Chief Customer Experience Officer, Marie-Louise Kragelund, på tlf. 53 65 51 30.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.
- Department
- Kundeservice
- Lokationer
- Aarhus
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Aarhus
Om Møbelkompagniet
Møbelkompagniet blev grundlagt i 2016 med en vision om at skabe en unik online shopping oplevelse, hvor kunder kan finde et bredt udvalg af kvalitetsmøbler til konkurrencedygtige priser.
Med base i det nordlige Aarhus, har vi et fælles mål er at gøre designermøbler tilgængelige og overkommelige for så mange som muligt.
Det unikke ved Møbelkompagniet er vores passionerede team, som konstant er på udkig efter de nyeste trends inden for møbeldesign og indretning. Vi arbejder tæt sammen med både danske og internationale producenter, grossister og designere for at sikre et produktkatalog, der altid er friskt og inspirerende.
Som en del af vores ekspansionsstrategi har vi ambitiøse planer om at træde ind på nye, internationale markeder. Dette skridt vil ikke kun forstærke vores position som et førende online møbelhus, men også muliggøre en bredere rækkevidde til kunder uden for Danmark. Vi ser et stort potentiale i flere europæiske markeder, hvor vi med vores koncept og udvalg kan tilbyde noget unikt og attraktivt.
Vores kunder står i hjertet af alt, hvad vi gør. Vi stræber efter at tilbyde en personlig og mindeværdig shopping oplevelse gennem en let navigeret hjemmeside, fremragende kundeservice og hurtig, pålidelig levering. Feedback fra vores kunder er uvurderlig og anvendes aktivt i vores bestræbelser på at konstant forbedre og optimere vores tjenester og produktudvalg.
Møbelkompagniets rejse er kun lige begyndt, og vi er ivrige efter at udforske, hvad fremtiden bringer.